Team Dupont vinder Gentofte Cup 2026
Dette års udgave af Gentofte Cup havde et af de stærkeste line-ups i mange år med stort set alle de bedste danske spillere og hold til start. Ikke overraskende stod finalen mellem Team Dupont og Team HGCC, og her trak damerne det længste strå efter en meget tæt kamp.
I næstsidste ende kom Jacob Schmidt & co. på omgangshøjde, men med hammer i sidste sikrede Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Jasmin Holtermann og Denise Dupont sig sæsonens første turneringssejr - med cifrene 6-5. I øvrigt blev det til turneringsdebut for Adrian Kragh-Hillers, da han lørdag spillede med som reserve.
Tidligere søndag formiddag blev Dupont dog presset til det yderste af Team Karolina Jensen, der trods en 6-5-sejr sluttede én ende dårligere end netop deres modstander på ranglisten og derfor måtte tage til takke med kampen om tredjepladsen. Her besejrede de Team ScandiNasian, som til lejligheden bestod af GCC's egne medlemmer Helen Li og Sui King samt to af Hong Kong-herrelandsholdets spillere.
Team Oliver i Huset sluttede på fjerdeplasen foran Team Jackholm, Team ScandiNasian, Copenhagen Curling United og GCC Ladies.
Fotos: Søren Tidmand





